Seneste nyt vedr. åbning af LifeCare
Vi var faktisk klar til at åbne i næste uge, selvfølgelig med forskellige begrænsninger og afstand. Vi var også forberedt på, at det måske først blev i næste fase, at vi fik lov, men at det først bliver til august, var noget af en kedelig overraskelse….
Vi er derfor gået i gang med at finde ud af hvilke aktiviteter, vi kan lave udenfor LifeCare. Selvfølgelig også med diverse begrænsninger og afstand. Vi vil hurtigst muligt vende tilbage på facebook, når vi er klar, så hold øje med os der!
Der vil selvfølgelig blive mulighed for kompensation for den manglende træning, alt efter hvilket medlemskab du/i har i LifeCare. Det klarer vi i receptionen, når vi åbner igen.
Jeg ved, der er mange, som virkelig savner deres træning i LifeCare og vi i LifeCare savner selvfølgelig også alle jer. Vi håber virkelig i alle er med os, når vi kan åbne LifeCare igen.